Buskrørsanger i Klydesøen

Jeg vågnede halvtidligt denne morgen og tog det som et godt varsel
forud for dagens tur på Vestamager. Ambitionsniveauet nåede alligevel
kun op på Silkehejreniveau. Scopet var kun lige kommet op ved det
første stop da brudstykker af en aparte sang med fløjtestrofer hen ad
kaldet af Nattergal kunne høres ca. 100m væk. Det lød jo interessant
så jeg gik hen mod fuglen på ydersiden af diget. På nærmere hold lød
den Kærsagtig men alligevel ikke, så Buskrørs var snart mit bedste bud.

Sangen var væsentlig langsommere end Kærs og bygget op af gentagelser
og klare fløjtestrofer, “dyyyy-liiiiii knikgnask dyyyyy-liiiii”. Den
havde også et 3 delt fløjte-tema hvor det sidste fløjt var det højeste
“diiii-lyyy-liiiiii”. Da min erfaring med Buskrørs sang lå 11 år
tilbage ville jeg meget gerne have en second opinion, så jeg ringede
til SeK og fortalte, at hvis ikke jeg havde mistet forstanden, så sad
der en Buskrørs i Klyden. Jeg beskrev sangen og han syntes også den
lød god. Klokken var nu hen af 9. Solen var højt på himmelen og jeg
begyndte at se et scenarium, hvor fuglen snart ville holde kæft og jeg
ikke rigtig havde noget som kunne godkendes. Jeg ringede til Peter
Søgård og Rune Bisp, som også er caretakere i området. Peter kunne
komme med det samme mens Rune var i gang med CES-ringmærkning på
Nordre Klapper og først kunne være fremme efter et par timer. Peter
var snart på pletten og kunne heldigvis med det sammen sige, at den
sanger havde han ikke hørt før. Vi lagde os på kanten af diget og
optog sangen med en diktafon som Peter havde med. Efter kort tid sang
den igennem og der kom en ok optagelse i kassen. Så var kræet
dokumenteret. Jeg regnede med, at fuglen sad dybt inde i en hybenbusk
og havde egentlig ikke gjort min nogen forhåbning om at få den at se.
Men da Peter stak hovedet op over kanten kunne han se, at den faktisk
sad frit fremme i toppen af nogle rør 20 meter væk. Så vi bevægede os
lidt ned langs diget og fik fuglen i scopet. På ca. 40 meters afstand
sås det, at svingsfjers-projektionen var ganske kort, næbbet langt,
panden flad og, at øjenbrynsstriben var kraftig og fortsatte bag øjet.
Efter noget tid kom Rune og Louise, og midt på dagen stødte Michael
Grell til. Vi diskuterede hvorvidt den skulle meldes ud da den ikke
kunne høres fra offentlig vej. Da nyheden alligevel var ude mente
Peter, at det var bedst at få den meldt ud for, at undgå
hemmelighedskræmmeri.

Peter fik fat på skovdistriktet som gav tilladelse til at fuglen kunne meldes ud på reglementeret vis
Jeg eftersøgte fuglen her mandag morgen (9/6) men uden at se eller
høre den, så jeg tror den er fløjet videre. 

Østkystblockers har hidtil holdt taktisk lav profil for ikke at anspore andre KBHhold til den store ofensiv, men NU sætter vi ind. Bedre held næste år.

/TEO – ØstkystBlockers

Buskrørsanger, Klydesøreservatet, 5. juni 2008. Foto: Michael Borch Grell