Seks måneder er gået – seks resterer. Lidt over 300 arter er Xet i landskampen, heraf 17 SU-arter. Team skagen har et betragteligt forspring på 27 point ned til Heavy Agger , der kun ligger 8 point foran Festjylland på tredjepladsen. Nærmeste ø-konkurrent er Ø-holdet (Fyn) på femtepladsen med 243 point. Sjællands nærmeste pursuivants er Gillelejebanden på 10.pladsen med 226 point. I den hårde kamp om KBH fører Østkyst-blockers med 222 point (217 arter) foran Klyderne, der ligeledes har produceret 217 arter, men kun 220 point.
Det har ikke været de store nyheder, der præget uge 26… udover naturligvis den Ørnevåge der blev fundet i Skagen i lørdags, og udbyggede team Skagens føring.
Selvom natlytsæssonen for så vidt ikke er slut, lukker vi for bonusposen på de relevante arter, og sætter fokus på vadefuglene. Juli er en SUPERgiftig måned for vadefuglehits, og flere arter ligger kun og venter på at spankulere ind på DK-listen. Inden for de sidste ti-tolv år har flere nye vadere fundet vej til DKlisten, bla. Ørken- og Mongolsk præstekrave, Plettet mudderklire, Bairdsryle, Rødhalset ryle og Tyknæbbet dværgryle, men der er stadig adskillige i banken. Nu skal vi have rystet posen, så vi siger dobbelt-op på en ny vadefuglart for DK…Spidshalet ryle er vel topkandidat (men vi vil også så gerne se en Kæmperyle). Som joker giver vi også 20 point for en Canadisk Kobbersneppe, der med eet ikke-publikumsvenligt fund herhjemme ligeledes er en savle-art for de fleste. Arten er i set 06 0g 07 på Öland og i år på Röst i Norge, så den kunne snildt lægge vejen forbi os.
Landskampgruppen går på sommerferie den kommende måned, så næste update bliver i august.
God ferie.
mvh
Rune, Søren og Morten
Nye kommentarer