Når påsken nærmer sig venter jeg forår, ligeledes i år, men, men, men. Metrologerne havde sat sig sammen med vejrguderne og besluttet at straffe hele birder Danmark med frost, sne og blæst.
Mit hold var på forhånd noget amputeret, Hellesen var hjemme på Fyn, MKH var på ugletur i Sverige, ABK var hos ældrebyrden i Skagen, og TEO ja ham ved vi ikke helt hvor er! Jeg var dermed helt alene om at forsvare holdetsfarver i landskampen, hvilket jeg bestemt havde i sinde.
Torsdag var det lidt køligt, men jeg tænkte dog at de Pibesvaner der havde rastet i Klydesøen nok stadig ville være på plads, men skuffet blev jeg da de var forsvundet som dug for solen. En større flok naturinteresserede havde indtaget fugletårnet, de havde set Trane og Rørhøg, mens en snakkede om 8 klyder, alt sammen nyt for mit hold men jeg så intet af det, så jeg valgte at blive i tårnet. Efter at folkene var gået fløj en Vandrefalk over området, den fik alle ænderne ud på vandet. I håbet om at finde en Amerikaner, blev scopet sat på ænderne, det eneste der sås var en flot Atlingand han ankomst til Sjælland. Få minutter senere sås en Rørdrum flyve imod Hejresøen, to nye til holdet!
Ved Ishøj strand sås to trækkende Traner og endnu en Rørdrum blev hørt, men ikke noget nyt til holdet.
Fredag gik turen til Østrup ved Gundsømagle, meget imod min vilje blev jeg i holdets tjeneste nød til at køre ud og se en Nilgås der var fundet af Ivan Olsen dagen før. Efter en varm kop kaffe hjemme var det tid igen, i Utterslev mose skulle Rørhøgene være ankommet og efter næsten to timer i det meget dårlige vejr lykkedes det, en ad hun Rørhøg kom i bogen.
Igen ville jeg gå efter nogle Amerikanske ænder, og valgte at køre til Ølsemagle revle. ”Pølsen” skuffede dog, endnu engang, og kun klyde var ny for holdet.
Lørdag var tiltænkt familien, men det gav dog et par lyse timer i det fri som jeg valgte at bruge ved Jyllinge holme. Hurtigt fik jeg øje på en Havørn der sad og nød kulden på Eskilds ø, der var godt med Pibeænder hvorfor jeg gav mig i gang med at se dem igennem. Snart fandt jeg en Ad Pibeand han med rødlige flanker, lyst ansigt, mørk maske og lys blis, jeg var aldrig i tvivl om at dette ikke kunne være en Pibeand, men det svigtende lys medvirkede at jeg ville lade and være and til Søndag. Pengene blev derefter sat på ugler efter mørkets frembrud, men seks Natugler og en Skovhorn gør ingen sommer.
Søndag morgen gik jeg efter min Pibeand hvilken jeg hurtigt genfandt, men i det flotte morgenlys viste det sig hurtigt at det bestemt ikke var en Amerikaner, men derimod en hybrid imellem Pibeand og nok en Chilensk pibeand. Fuglen var tydeligt lysere forrest i ansigtet end i nakken, masken var brunlig og blissen lyst gullig. Endvidere var flankerne for rødlige og i ryggen var der for meget gråligt. Surt at konstatere, specielt da fuglen kunne ses fra Københavns området (og dermed kunne krydses her) men vitterligt var i Nordsjælland uden mulighed for hold herfra til at se den, da Eskilds ø ikke er tilgængelig.
Senere på dagen begik jeg endnu en brøler, alle de gange jeg har sendt en DOFcall ud fra et stadion har Brøndby tabt, i dag så jeg 70 Traner over Farum park, de kom ud på DOFcall, og resten er historie.
Mvh Rasmus Strack
Nye kommentarer