Så blev forår til sommer, og østenvinden sender til stadighed de nordjyske hold længere og længere i front. Især aftenfalke, men også biædere har optrådt i pæne antal efter flere tamme forår. Som spået dukkede også en enkelt rosenstær op i Skagen, men den største overskrift blev den lille rørvagtel på Langeland. Det var ikke det eneste vi hørte til Fyn i denne uge, da Thomas Hellesen IGEN producerede Hvidskægget terne derovre. Denne gang kunne den nås af de lokale, og kommer dermed med på Landskamplisten. Som om det ikke var nok serverede Thomes Hellesen også en Lundsanger til fynboerne i Gulstav Østerskov – begynder det ikke at blive lidt pinligt? Resten af Østkystblockers – Thomas hold – ser frem til at han fortsætter den gode stime i hans eget lokalområde! Som det ligeledes blev spået i sidste uges opdatering dukkede netop de første Lundsangere op sidst på ugen. Der er bla set fugle på Chrø ( 2 søndag), Gilleleje (1 lørdag -lavet af Gillelejebanden), Stevns og Møn – der kommer garanteret flere. Lundsanger skal gerne findes i kystnær bland-løvskov med små lysninger, men den kan i princippet dukke op i en hvilken som helst villahave. Fredag bød på en miniinvasion af Hvidvinget terne, med 2 fugle i Klydesøen og 3 i Gødstrup engsø på midtsjælland. Den første Stribede ryle blev lavet på Tipperne af Ole Amstrup fra det hårdt producerende Team Festjylland fredag, mens årets første Flodsanger blev fundet ved Nakskov inderfjord- uden for Landskampområdet…men nu er de da i omløb. Netop flodsanger er jo double-up i juni, hvor Landskampen appelerer til natlyt. Se artikel nedenfor.
Vi er kun 4 arter fra 300 – skal det ikke nås inden vi er halvvejs?








Nye kommentarer