REGLERNE
Du kan tilmelde dig LANDSKAMPEN både som et hold og som enkeltperson. Et hold kan bestå 1- 5 deltagere, og en lokalafdeling kan godt stille op med flere hold. Deltagere kan kun repræsentere den lokalafdeling, de er bosiddende i. I tilfælde af, at en lokalafdeling stiller op med flere hold, deltager du kun for dit hold og ikke for afdelingen som helhed. Altså kan ”hullerne” på et holds artsliste ikke lukkes med et andet holds observationer på en samlet afdelingsliste. Det er nok, at en enkelt deltager har registreret en art i eller fra området, før den tæller på holdets liste. Observatøren skal befinde sig i ”pointområdet” under en observation, fuglen må gerne være på den forkerte side af grænsen – dog skal fuglen være i Danmark. Et kort over lokalafdelingerne kan findes her:
http://www.dof.dk/sider/index.php?option=com_content&task=view&id=88&Itemid=114
Konkurrencen er forbeholdt DOF-medlemmer.
POINT
Alle arter set i og fra lokalafdelingens område udløser minimum eet point, hvad enten de er selvfunde eller fundet af andre.
Følgende udløser mere end eet point:
LANDSKAMPS-SUBarter fundet af en holddeltager: 2 point - se en oversigt over disse her på bloggen.
SU-arter/racer med flere end 30 fund fundet af en holddeltager: 3 point
SU-arter/racer med 15-30 fund fundet af en holddeltager: 4 point
SU-arter med/racer 4-14 fund fundet af en holddeltager: 5 point
SU-arter med/racer 1-3 fund fundet af en holddeltager: 6 point
Ny art for landet fundet af en holddeltager: 10 point
Regionale SU-arter: 3 point
Alle SU-fund skal være tilsendt SU senest en måned efter opdagelsen.
Hvis en SU-race findes og godkendes, afløser dennes point det ene, som arten normalt ville give.
Holdet er selv ansvarligt for ajourføring af point. En vejledning i dette findes på denne blog under “Nyt i Landskampen”.
Vi opfordrer til, at alle observationer indtastes i DOFbasen.
En art kan kun udløse point én gang pro anno. Hvis en SU-art, der twitches af en holddeltager og derved udløser 1 point, senere findes af en holddeltager, afløser de 3-6 point altså det ene. Det samme gælder for SUB-arter.
Netfugls ædelartsregler er gældende. Ingen SUB-arter kan udløse ekstrapoint på kendte ynglelokaliteter – hvad enten observatøren kendte til lokaliteten eller ej. Fugle, der er meldt ud (genfund) giver ikke point, uvidenhed er ikke en fordel i LANDSKAMPEN.
Tilbagevendende sjældenheder – som især andefugle – giver ikke ædelpoint. I tvivlstilfæde er det Feltuds afgørelse, der er afgørende.
Nye kommentarer